Paa vej mod The Rockies

Niagara Falls
Med oemme foedder efter gaarsdagens vandretur tog vi tirsdag i sidste uge til Niagara Falls. Marianne, som vi boede hos, koerte os dertil i deres benzinslugende kaempe Ford. Ikke miljoevenlig, men meget komfortabel! Vi havde en masse stop og detours paa vejen, fordi Marianne selv har boet i omraadet, saa vi fik sjove anekdoter og info med paa vejen.

Niagara Falls

Vandfaldet er imponererende - ikke mindst lyden, men ogsaa alt den taage, vandet laver. Det er heldigt for canadierne, at de har den bedste udsigt, for det er ikke faa penge, der bliver tjent paa det vandfald. USA ligger lige paa den anden side, og man kan se det amerikanske flag blafre i baggrunden, naar man stirrer sig blind paa de enorme vandmasser.








Dagen efter hjalp vi Thora og Marianne med at flytte for en af deres venner, der skal paa plejehjem. Det var rart, at vi ogsaa kunne hjaelpe dem efter 4 dage med stor gaestfrihed og mange gode oplevelser.


Retur i Toronto sagde jeg farvel til drengene, der skulle et par dage til NYC inden de ender upstate. Good luck in Troy til mine soede travel mates!




Lake Superior
Jeg selv tog en bus vestpaa, og moedte en soed tysk pige paa bussen. Der er mange tyskere paa rejse i Canada, ogsaa mange piger, der rejser alene, saa det er hyggeligt at snakke med dem og faa holdt det tyske lidt ved lige. I Toronto var der saagar en tysk pige, der sagde, at jeg havde Berliner-accent. Det er jo ikke det vaerste kompliment, man kan faa!

Udsigten fra lodgen

Efter 14 timer i bus ankom jeg til et vidunderligt sted ved Lake Superior i Ontario. Soeen er den stoerste ferskvandssoe i verden! Rock Island Lodge hed stedet, og det ligger meget smukt lige ned til soen. Folkene paa lodgen var virkelig rare - det var som at besoege nogle gamle venner. Den foerste aften blev jeg inviteret over paa oel hos den jaevnaldrende staff (medarbejderne), fordi der ikke var saa mange gaester paa lodgen. Den ene var fra New Zealand, og den anden havde ogsaa rejst der, saa vi fik rigtig udvekslet ekstemsports-minder :)


Kayaking
Dagen efter jeg ankom var jeg ude og sejle kajak paa Lake Superior med en midaldrende kvinde, Louise og hendes niece. Louise havde besluttet at hun ikke laengere ville vaere en wimp (toesedreng) og ville ud og opleve noget, saa for hende var det foerste gang i en kajak. Sej beslutning, synes jeg! Hun var meget imponeret over, at jeg rejset alene. Selv ventede hun paa den rette rejsemakker...

Kajaktur paa Lake Superior

Kajakturen var en super flot oplevelse. Awesome, som de siger meget herovre! En spejlblank soe, helt klart vand, sol i ansigtet... hvad mere kan man forlange?



The Greyhound
Tre skoenne dage blev det til paa lodgen, og saa hoppede jeg ellers endnu engang paa en Greyhound bus med kurs mod vest og Rocky Mountins i provinsen Alberta. At rejse med Greyhound er i sig selv et sociologisk studium: En midaldrende kvinde med gebis, en gaahaaret mand med aegte tyskerfrits, maend med store tatoveringer, der udnytter hvert stop til at snuppe en smoeg, fyrer, der diskuterer computerspil kl. 6 om morgenen og ikke mindst andre internationale unge som mig selv, der er midt i et canadisk eventyr (eller som er lige saa skoere som mig og har besluttet at krydse kontinentet i bus!). Paa min sidste tur sad jeg ved siden af en aeldre kvinde, der var paa vej hjem fra kemoterapi, men som alligevel havde et stort overskud og var meget interesseret i at hoere om mine planer i Canada.


Generelt er det ikke den canadiske overklasse, der rejser med bus, men helt almindelige canadiere i alle aldre - men nok mest dem fra de lavere indkomstgrupper. Faelles for dem er, at de er venlige (og storrygende!)


Undervejs havde jeg et stop i Winnipeg, der ligger lige midt i Canada. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, men jeg ankom ogsaa paa en regnfuld soendag, saa det er jo heller ikke de bedste odds. Men der var en seng at sove i, og saa var det ellers 24 timer til Rocky Mountains - eller The Rockies, som canadierne kalder dem.

Banff by

The Rockies
Her ankom jeg i gaar morges i byen Banff, der er udgangspunkt for Banff National Park. Selve byen er meget turistet, men egentlig meget hyggelig og meget overkommelig. Efter et par timer paa den lokale Starbucks (kaffe og gratis internet er ikke nogen daarlig kombination), besluttede jeg mig for en tur i the Upper Hot Springs, der er et spa-agtigt koncept. Det ligger lidt op af et bjerg, og jeg besluttede mig for at gaa derop i stedet for at tage bussen. I ca. et kvarter gik jeg i et skovomraade, hvor der ikke rigtig var andre mennesker, og jeg formaaede selvfoelgelig at freake mig selv helt ud og piske en stemning op, for der er jo bjoerne paa de her kanter (og det er ikke bare noget, de siger for sjov!)! Saa besluttede jeg mig for, at jeg nok fremover skal finde nogle hikingbuddies! Men der var ikke grizzly bjoerne i sigte og jeg kunne aande lettet op og hoppe i det varme vand.


All the way to the top!
I dag har jeg besteget et 2400 meter hoejt bjerg, der ligger lige ved byen. Jeg fulgtes med to soede piger fra mit hostel, Marya fra Holland og Yoki fra Japan.

Marya, mig og Yoki paa toppen af Mount Sulphur

Det tog ikke mange timer at komme op paa toppen, men det var stejlt! Paa toppen kunne vi saa med fryd se paa alle de andre, der havde taget gondolen op, som er den anden mulighed for at naa toppen. Der var en helt fantastisk udsigt deroppe fra - bjerge saa langt oejnene raekker i alle retninger. Saa smukt!


Vi tog gondolen ned, og der koerer man bogstaveligt talt lige ind i en Starbucks kaffebar. Paa en eller anden maade meget sigende for Banff. Storbyen er ogsaa kommet til The Rockies.

Udsigt til Banff by og dal fra toppen