Bjørne, busture og byliv

Mere hiking

Min sidste dag i Banff havde jeg tilmeldt mig en vandretur men en lokal vandreklub. Det var jo helt perfekt for mig, da jeg var på udkig efter nogle hikingbuddies. 

På vej mod Egypt Lake

Vi var da også en international flok; en australier, to tyskere, to italienere, en englænder, en fransk-canadisk guide og så mig. 

Vi vandrede 26 km den dag, og Rocky Mountains er jo ikke lige så fladt som Danmark eller Ontario, for den sags skyld, så det var noget af en tur! Men meget smukt, og nogle søde mennesker af følges med. Og så er der jo ikke noget som den følelse, man har i kroppen bagefter sådan en tur. Træt, men med en følelse af velvære. 

Lake Louise

Lake Louise, der også ligger i Banff National Park, var mit næste stop. Da jeg ankom tidligt på dagen, besluttede jeg mig for at leje en cykel for at køre de ca. 13 km, der var ud til en eftersigende fantastisk flot sø. Det er den, der pryder forsiden af Lonely Planet guiden til Canada, og det er et af de mest fotograferede steder i Canada. Så den sø skulle da ses! På informationskontoret i byen havde de godt nok fortalt at vandrestien til søen var lukket på grund af bjørnene, men at det var helt fint at køre på vejen, hvor bilerne jo også kører. Jeg slog koldt vand i blodet, og kæmpede mig et par kilometer op af en meget stejle vej. Pludselig begyndte bilerne at stoppe og min puls at stige (endnu mere end hvad bakken kunne forårsage). Der, lige langs vejkanten, var der da også en bjørn, der guffede bær. Mens bilisterne havde travlt med at stige ud af bilerne og tage billeder, fik jeg travlt med at komme tilbage til byen! Ingen cykeltur til mig, tak!

Ja, nåede jo ikke at få et billede af bjørnen,
men den så cirka sådan her ud...

Da chokket havde lagt sig konstaterede jeg, at man er rimelig stocked, når man ikke har en bil, især i Lake Louise, hvor selve søen Lake Louise f.eks. ligger 5 km uden for byen, og vandrestierne dertil var lukket pga. bjørnene. Man bestemmer selvfølgelig selv om man vil følge de retningslinjer, men i Banff har de sågar vedtaget en lov om, at man flere steder skal være mindst 4, der går sammen. Ellers får man en bøde, hvis man støder på park rangeren, eller bliver spist, hvis man møder bjørnen inden da…

Ja, det er nu noget andet end at cykle en tur i Dyrehaven derhjemme!

At last - Moraine Lake

I stedet bookede jeg en bustur til dagen efter, hvor jeg endelig fik den flotte sø, Moraine Lake, at se. Busturen førte mig også til Yoho National Park, der ligger lidt længere nord på. En rigtig fin bustur, af den rigtig turistede slags, hvor man kører fra sted til sted, hopper ud, tager et billede og hopper på igen. Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever nationalparkerne på den måde, og canadierne er da også glade for deres biler, men jeg synes nu også det er meget fedt, når man kommer længere væk end 10 meter fra parkeringspladsen. 

Destination: Jasper National Park

Undervejs stoppede vi ved Columbia Icefields, der er områdets største gletcher. Her skiftede vi bus til en særlig crazy en af slagsen, der kunne køre helt op på isen. Der var koldt deroppe, men meget flot!

Crazy Canadians!

Turen endte i Jasper, hvor vi jeg boede på et hostel, der lå lidt uden for byen ved foden af et bjerg. Den eneste måde man kunne komme til og fra hostellet var med en shuttlebus, og eftersom den sidste gik klokken fem om eftermiddagen, var alle ligesom strandet derude om aftenen. Men det skabte en god stemning og fællesskabsfølelse. Privatliv var der ikke så meget af – med 30 mennesker på samme værelse eller sovesal er vel en bedre beskrivelse. Det var helt som at være tilbage på hyttetyr i 3. klasse i Ganløsehytten!

Anita og mig på toppen af bjerget

Det lokale bjerg

Dagen efter jeg ankom, besteg jeg så det bjerg, vi boede på. Det var en ret høj stigning, men de tre timer, det tog at komme op på toppen var det hele værd. Udsigten var intet mindre end fantastisk med sneklædte bjerge i alle retninger. 

Jeg fulgtes med en sød schweizisk pige fra mit hostel, Anita, der som den ældste i søskendeflokken havde besluttet at forlade gården derhjemme i den schweiziske landsby for at opleve den store - ifølge hendes forældre - farlige verden.

Uhm!

Mountainbike og kolde øl

I Jasper mødte jeg også nogle af dem, jeg havde mødt tidligere i Banff og Lake Louise, blandt andet en hollandsk pige, Marye, som jeg var ude at mountainbike med en af dagene.

Efter et par timer på cyklerne tog vi tilbage til hostellet og nød en kold øl i sensommersolen. Skønt!

Maligne Lake

Endnu en sø...

Den sidste dag i Jasper var jeg ude at sejle på endnu en flot sø. Formiddag, solen skinner,  spejler sig i det kolde gletchervand. Fuglesang. Ren idyl. 

Absolut et af de flotteste steder, jeg har set i Rocky Mountains.

Vancouver, here I am!

I torsdags ankom jeg så til Vancouver sent om aftenen efter en sidste lang tur i den legendariske Greyhound bus. Jeg ankom lige midt i festen, for hostellet ligger i Vancouvers svar på Vesterbro, nok den lidt mere kedelige del af Vesterbro (som i det første stykke af Vesterbrogade med Scala osv.) En af butikkerne over for hostellet hedder ”Dare to Ware” – det siger vist det hele! De to sidste dage har jeg gået rundt, fået købt mig en Mac (og jeg elsker den allerede), drukket en masse latte to go og tjekket byen ud. Der er mange hyggelige kvarterer, og byen er omgivet af bjerge, så ind imellem bygninger kan man skimte bjergtoppene. Nice feature! 

Bjergene gemmer sig i baggrunden

SoMa

I dag tog jeg bussen ud til et hipt kvarter, SoMa (South of Main Street), og nu har jeg fundet stedet hvor alle cowboyskjorte-sejlersko-typerne bor (vist også kaldet hipsters, måske Kasper og Magnus kan hjælpe til med den defitition…). Der var en masse fede vintage- og tøjbutikker, men også nogle rigtig hippie-agtige butikker med batiktryk i alle afskygninger. Men ikke mindst var der hyggelige cafeer og helt almindelige canadiere, der var ude at nyde lørdagen. Her til aften har jeg spist sushi i West End, Vancouvers homo-kvarter, så kan det vist ikke blive mere storbysagtigt!

En af de ting, jeg har lagt mærke til ved byen er antallet af hjemløse. Der er virkelig mange mærkelige eksistenser, der bor på gaden. De fleste virker meget fredelige og på nogle måder mindre usle end de hjemløse i København. Men antallet af folk, der bor på gaden siger nok noget om det canadiske samfund, der på det område nok minder en hel del om USA, selvom de fleste canadiere gør en stor dyd ud af at fortælle, at der er en forskel på dem og den store nabo. Netop dette med at finde sin nationale identitet virker som et stort issue herovre. I hvert fald i de bøger om Canada, jeg er faldet over, og ifølge nogle af de canadiere, jeg har snakket med. Det bliver spændende at lære mere om denne søgen efter hvem canadierne egentlig er. 

I køjen over mig på hostelværelset sover en kinesisk pige, der også skal læse på UBC, så nu har jeg allerede en, jeg kender… Jeg glæder mig meget til at komme ud på campus i næste uge og se, hvor det er, jeg skal spendere de næste 4 måneder. 

Paa vej mod The Rockies

Niagara Falls
Med oemme foedder efter gaarsdagens vandretur tog vi tirsdag i sidste uge til Niagara Falls. Marianne, som vi boede hos, koerte os dertil i deres benzinslugende kaempe Ford. Ikke miljoevenlig, men meget komfortabel! Vi havde en masse stop og detours paa vejen, fordi Marianne selv har boet i omraadet, saa vi fik sjove anekdoter og info med paa vejen.

Niagara Falls

Vandfaldet er imponererende - ikke mindst lyden, men ogsaa alt den taage, vandet laver. Det er heldigt for canadierne, at de har den bedste udsigt, for det er ikke faa penge, der bliver tjent paa det vandfald. USA ligger lige paa den anden side, og man kan se det amerikanske flag blafre i baggrunden, naar man stirrer sig blind paa de enorme vandmasser.








Dagen efter hjalp vi Thora og Marianne med at flytte for en af deres venner, der skal paa plejehjem. Det var rart, at vi ogsaa kunne hjaelpe dem efter 4 dage med stor gaestfrihed og mange gode oplevelser.


Retur i Toronto sagde jeg farvel til drengene, der skulle et par dage til NYC inden de ender upstate. Good luck in Troy til mine soede travel mates!




Lake Superior
Jeg selv tog en bus vestpaa, og moedte en soed tysk pige paa bussen. Der er mange tyskere paa rejse i Canada, ogsaa mange piger, der rejser alene, saa det er hyggeligt at snakke med dem og faa holdt det tyske lidt ved lige. I Toronto var der saagar en tysk pige, der sagde, at jeg havde Berliner-accent. Det er jo ikke det vaerste kompliment, man kan faa!

Udsigten fra lodgen

Efter 14 timer i bus ankom jeg til et vidunderligt sted ved Lake Superior i Ontario. Soeen er den stoerste ferskvandssoe i verden! Rock Island Lodge hed stedet, og det ligger meget smukt lige ned til soen. Folkene paa lodgen var virkelig rare - det var som at besoege nogle gamle venner. Den foerste aften blev jeg inviteret over paa oel hos den jaevnaldrende staff (medarbejderne), fordi der ikke var saa mange gaester paa lodgen. Den ene var fra New Zealand, og den anden havde ogsaa rejst der, saa vi fik rigtig udvekslet ekstemsports-minder :)


Kayaking
Dagen efter jeg ankom var jeg ude og sejle kajak paa Lake Superior med en midaldrende kvinde, Louise og hendes niece. Louise havde besluttet at hun ikke laengere ville vaere en wimp (toesedreng) og ville ud og opleve noget, saa for hende var det foerste gang i en kajak. Sej beslutning, synes jeg! Hun var meget imponeret over, at jeg rejset alene. Selv ventede hun paa den rette rejsemakker...

Kajaktur paa Lake Superior

Kajakturen var en super flot oplevelse. Awesome, som de siger meget herovre! En spejlblank soe, helt klart vand, sol i ansigtet... hvad mere kan man forlange?



The Greyhound
Tre skoenne dage blev det til paa lodgen, og saa hoppede jeg ellers endnu engang paa en Greyhound bus med kurs mod vest og Rocky Mountins i provinsen Alberta. At rejse med Greyhound er i sig selv et sociologisk studium: En midaldrende kvinde med gebis, en gaahaaret mand med aegte tyskerfrits, maend med store tatoveringer, der udnytter hvert stop til at snuppe en smoeg, fyrer, der diskuterer computerspil kl. 6 om morgenen og ikke mindst andre internationale unge som mig selv, der er midt i et canadisk eventyr (eller som er lige saa skoere som mig og har besluttet at krydse kontinentet i bus!). Paa min sidste tur sad jeg ved siden af en aeldre kvinde, der var paa vej hjem fra kemoterapi, men som alligevel havde et stort overskud og var meget interesseret i at hoere om mine planer i Canada.


Generelt er det ikke den canadiske overklasse, der rejser med bus, men helt almindelige canadiere i alle aldre - men nok mest dem fra de lavere indkomstgrupper. Faelles for dem er, at de er venlige (og storrygende!)


Undervejs havde jeg et stop i Winnipeg, der ligger lige midt i Canada. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, men jeg ankom ogsaa paa en regnfuld soendag, saa det er jo heller ikke de bedste odds. Men der var en seng at sove i, og saa var det ellers 24 timer til Rocky Mountains - eller The Rockies, som canadierne kalder dem.

Banff by

The Rockies
Her ankom jeg i gaar morges i byen Banff, der er udgangspunkt for Banff National Park. Selve byen er meget turistet, men egentlig meget hyggelig og meget overkommelig. Efter et par timer paa den lokale Starbucks (kaffe og gratis internet er ikke nogen daarlig kombination), besluttede jeg mig for en tur i the Upper Hot Springs, der er et spa-agtigt koncept. Det ligger lidt op af et bjerg, og jeg besluttede mig for at gaa derop i stedet for at tage bussen. I ca. et kvarter gik jeg i et skovomraade, hvor der ikke rigtig var andre mennesker, og jeg formaaede selvfoelgelig at freake mig selv helt ud og piske en stemning op, for der er jo bjoerne paa de her kanter (og det er ikke bare noget, de siger for sjov!)! Saa besluttede jeg mig for, at jeg nok fremover skal finde nogle hikingbuddies! Men der var ikke grizzly bjoerne i sigte og jeg kunne aande lettet op og hoppe i det varme vand.


All the way to the top!
I dag har jeg besteget et 2400 meter hoejt bjerg, der ligger lige ved byen. Jeg fulgtes med to soede piger fra mit hostel, Marya fra Holland og Yoki fra Japan.

Marya, mig og Yoki paa toppen af Mount Sulphur

Det tog ikke mange timer at komme op paa toppen, men det var stejlt! Paa toppen kunne vi saa med fryd se paa alle de andre, der havde taget gondolen op, som er den anden mulighed for at naa toppen. Der var en helt fantastisk udsigt deroppe fra - bjerge saa langt oejnene raekker i alle retninger. Saa smukt!


Vi tog gondolen ned, og der koerer man bogstaveligt talt lige ind i en Starbucks kaffebar. Paa en eller anden maade meget sigende for Banff. Storbyen er ogsaa kommet til The Rockies.

Udsigt til Banff by og dal fra toppen

Toronto og omegn

Toronto

Den første uge i Canada har været fyldt med sjove oplevelser og søde mennesker. I tirsdags landede jeg i Toronto, hvor jeg mødtes med min barndomsven Kasper og hans ven Magnus. De skal læse et semester i New York State til september, men tager lige en bid af the Canadian Adventure først.

CN Tower

Toronto byder på lidt af hvert – fra Chinatown til hyggelige gader, der minder om London. Andre steder rækker skyskraberne mod himlen og minder om New York City.

En tur op i CN Tower i Toronto er obligatorisk for et besøg i Toronto, og vi gik også lige i turistfælden. Men udsigten var nu flot.

En eftermiddag satte vi os på en udendørs bar med en kold fadøl, som hurtigt blev til flere. Her mødte vi to lokale piger – eller kvinder – for som den ene sagde til os, da vi fortalte hvor gamle vi var: 'You are just babies' :-)  De arbejdede med børneteater i Toronto, og de gav os en masse inside non-lonely planet tips til byen. De var rigtig søde og sjove at hænge ud med, og den ene havde sågar danske rødder og hed Hansen til efternavn.

Næste dag fulgte vi pigernes råd som førte os til et hipt upcoming kvarter, hvor vi fik shoppet og spist på en meget lokal asiatisk restaurant.

På bar med de lokale i Toronto

Canadierne er utrolig venlige og snaksaglige. For eksempel skal de i butikkerne lige høre hvor man er fra og hvad man laver her – og det er uanset om man køber noget eller ej.

Rockwood

I fredags drog vi så vest på til Rockwood– ca. 75 km uden for Toronto, hvor Magnus har noget familie. Her har vi et helt hus for os selv, der kun bruges af ejeren til at holde jul i, så spisestuen er fyldt med julepynt og andre danske klenodier, f.eks. et skønt billede af dronning Margrethe og Henrik :-)

Thora og Marianne, som vi besøger her, er meget venlige og nogle rare mennesker. Selvom de er to damer, der er oppe i årene (Thora er 83!) sidder de bestemt ikke stille. I lørdags kørte vi med dem til et drag race, der er et meget nordamerikansk fænomen. Her kører alle former for køretøjer (biler, motorcykler, snescootere og hjemmelavede konstruktioner) om kap om den bedste tid på en forholdsvis kort bane. Det kan nok være, at vi fik hjulspind og hestekræfter den dag!

Drag race

Det er en helt livsstil for dem, der deltager i løbet. De har deres campingvogne stående på området, og tager så derud i hver weekend med hele familie for at kører race. De har alle en golfbil, som de kører rundt i på området, så de ikke skal gå – alt hvad der har en motor er mere end velkomment her!

Amerikansk fodbold 

I går, søndag, var vi til amerikansk fodbold for at se Thoras barnebarn på 13 spille sæsonens sidste kamp, så der var en pokal på spil. Der var nok lige et par eller 100 flere tilskuere end man ville se til en gennemsnitlig teenage fodboldkamp i Danmark. Forældre, bedsteforældre, søskende og venner kommer for at heppe og støtte spillerne. Og det er med bannere, ansigtsmaling og kampråb. Undervejs spiser de så hotdogs og burgere og drikker slushice i neonfarver. 

Go Lions!

Stemningen var i top og holdet med Thoras barnebarn vandt kampen efter at barnebarnet havde lavet et touch down i kampens afgørende face. En rigtig amerikansk søndag!

Hiking

I dag, mandag, har vi gået 25 km i nærheden af hvor vi bor i et skønt grønt område. Her er ikke så mange klipper - naturen minder egentlig lidt om det sydlige Sverige, men her er meget grønt, frodigt og flot.