Awesome Autumn

Det er nu rigtig blevet efterår her i Vancouver - and yes, autumn is awesome! Bladene har ændret farve til nuancer af gul, brun og rød, og med udsigten til de nu sneklædte bjerge, er det slet ikke så hårdt at komme ud af fjerene om morgenen og gå over til time eller på biblioteket.

3, 2,1 skriv

Der er virkelig meget at se til rent skolemæssigt her i november. Jeg har mindst en opgave i hvert fag, et par oplæg og så de ugentlige afleveringer, så jeg får i hvert fald spyttet afleveringer ud på stribe og investeret nogle timer i statskundskaben, sociologien og historiens forunderlige verden. 

Udsigt til Vancouver downtown

Men for det meste er det ret spændende. Jeg har lige holdt et oplæg og skrevet opgave om diskrimination og vold mod First Nations kvinder– der på trods af Canadas gode ry og rygte i udlandet, faktisk er ret stort problem. Det er det, jeg virkelig synes er interessant ved at læse herovre – jeg føler, at jeg kommer et spadestik dybere end hvad jeg kan læse mig til i Lonely Planet. 

Men, men, men nu skal det hele jo ikke gå op i en sociologisk smøre… der har jo heldigvis også været tid til andet end at sidde med hovedet i bøgerne.

Ja, regnen blev vi ikke snydt for,
men det er vist en del af charmen

Seattle, baby! 

I starten af oktober var jeg på weekendtur i Seattle med min hollandske veninde, Nina. Grænsen til USA ligger jo ikke mere end 45 minutters kørsel fra Vancouver downtown, så det er jo med at udnytte det.

Seattle er en utrolig hyggelig by. Den er også præget af Vestkystmentaliteten som Vancouver er, og det skaber en rar atmosfære. Vi fik svinget kreditkortene of udnyttet at alt er en del billigere i USA.

Seattle er kendt for sit marked, Public Market, der har alt mellem himmel og jord, og der var vi også forbi. 

Udsigten fra Public Market

Især kvarteret Capitol Hill var et hit - det er her de unge og hippe bor. Vi mødte tilfældigt to af vores franske veninder fra UBC i Seattle og spiste middag med dem på den hyggeligste restaurant i Capitol Hill. Der gik vi også på opdagelse i en af Seattles mange boghandlere, der dog havde et lidt mere unikt præg end de mange kæder. Der kunne vi let have brugt en hel dag.  

Ah, en latte og NY Times på en propfyldt Starbucks
ved University of Washington med god søndagsstemning 

Starbucks kommer jo fra Seattle, fordi man simpelthen bliver nødt til at have en kop kaffe og en avis (gerne NY Times...), når det er gråt og regner udenfor. Vi besøgte både verdens første Starbucks, men også adskillige andre.

Den sidste dag var vi et smut forbi University of Washington, der ligger forholdsvis tæt på downtown. Et hyggeligt campus med et strejf af Harry Potter…

Det er da meget pænt...

Vancouver Island, honey! 

I weekenden efter gik turen så til Vancouver Island – ja, en lille ø på størrelse med Schweiz, der ligger ud for Vancouvers kyst. Jeg var af sted med mine to danske buddies, Rosa og Helene. Rosa har noget familie derovre, som vi sov hos den første nat. De var rigtig søde og gæstfrie, og det var spændende at snakke med dem og høre om deres syn på Canada – og livet. 

Solnedgang ved Tofino

Dagen efter lejede vi en bil og det var mama her, der kørte – endelig kom min alder mig til gode, da prisen på forsikringen falder i takt med, at alderen stiger. Automatgear kan man jo hurtigt vende sig til – det samme gælder den fantastiske udsigt til bjerge og efterårsfaver. Efter en hel del bjergkørsel, endte vi endte syd på Vancouver Island i byen Tofino, hvor vi boede på et hostel lige ned til vandet. Tofino er et surfers paradise – og på trods af at det var i midten af oktober, var der stadig gang i surferne. Vi ledte dog forgæves efter Dylan fra Beverly Hills… Ved Tofino findes der også – vist nok – verdens eneste tempererede regnskov. Ja, det er vel som så meget andet et spørgsmål om definition. Den besøgte vi, og jeg måtte konstatere, at 80er planten over dem alle bregnen, har det særdeles godt i regnskoven….

Morgensol i Tofino

På vejen tilbage mod færgen til Vancouver, praktiserede vi det, jeg vil kalde effektiv turisme. Vi var på jagt efter at se hoppende fisk – og efter at have vovet os ind i en parklignende ting, der godt skiltede med at de lukkede og låste porten nogenlunde samtidig med at vi kørte ind – fik vi virkelig value for money. På 15 min. nåede vi både at se hoppende laks og en bjørn med sine to unger, der da lige sad oppe i et træ. That’s Canada, eh?

En dejlig og meget smuk tur – og så var vi simpelthen så heldige med vejret – solskin og skyfri himmel hele weekenden.

Halloween

Trick or treat 

Halloween er ikke noget canadierne lader gå forbi deres næse. Selv på biblioteket havde de pyntet op med spindelvæv og græskar. I modsætningen til, hvad mange tror derhjemme behøver man altså ikke være klædt ud som noget uhyggeligt – så efter at have tjekket dollarshoppen ud (ja, navnet siger vist sig selv), endte jeg med at være pirat. Den mest originale ide var dog en min flatmate Liz havde mødt: En, der var klædt ud som olieudslippet i den Mexicanske Golf. Altid fedt når man kan lave et politisk statement samtidig med, at man leger trick and treat!

Take me out to the ballgame

UBC's baskethold giver gutterne fra Winnipeg tørt på

En god og billig underholdningskilde her på campus er alt det sport, man kan se. Siden sidst er turen kommet til volleyball og basketball. Jeg tager virkelig hatten af for volleyball – det er virkelig en undervurderet sportsgren i DK. Det er meget underholdende og dynamisk at se på, ja, og så skader det jo ikke at man kan sidde på første række med veninderne og tjekke spillerne ud, hvilket for mit vedkommende førte til en hel billedserie af nr. 11 fra University of Alberta, som desværre slog UBC i en ellers super tæt kamp. Jeg skal dog spare jer for billederne… I får lidt basketball i stedet - for her vandt UBC. 

President Harper?
Tiden flyver af sted – det er ikke til at forstå at der kun er lidt over en måned tilbage, inden jeg vender snuden mod København. Jeg er stadig meget glad for at være her og føler, at jeg nu er kommet til et punkt, hvor jeg godt kan grine af canadiske politiske jokes, som for eksempel når ens professor kommer til at siger ’President Harper’ om den canadiske Prime Minister, Stephen Harper.

Ja, man har vel kun den sjov, man selv laver...
Det gælder også i supermarkedet her i hockey-land.

Ja, for jer der ikke ligger flade af grin over dette freudian slip, kan jeg orientere jer om at Dronning Elisabeth stadig pryder pengesedler og mønte (dog i skarp konkurrence med nationale klenodier såsom bæveren, elgen og ahornbladet). Ja, Canada er stadig en del af Commonwealth, og det engelske kongehus stadig godt sladderbladsstof herovre.

Rugbrød - nu også i Canada!

Samtidig skal man jo holde fast i det danske, som det ses her på billedet, hvor jeg i selskab med Rosa og Mads køber rugbrød – men selvfølgelig med et Vancouver tvist – økobrød uden hvede i hippie dippie supermakedet i Kitsilano – et kvarter, der ikke ligger så langt fra campus, og som vrimler med caffe-latte-mødre på vej til yoga. 

Granville Island

Ellers har der også været plads til improviserede tirsdagsbajere, byture i downtown, middage, jazz, en hel del kopper Americano, biografture, svømning og delikatesseshopping på Granville Island, der ligger lige ved downtown.  

De første uger på UBC

Så får jeg endelig sat mig foran Macen med den mission at blogge lidt om livet her i Vancouver.

Vancouver 6VT 2B8 = Beverly Hills 90210?

Livet på University of British Columbia eller i folkemunde bare UBC er på nogen måder lidt som at være med i et afsnit af Beverly Hills. En af de første aftener stod jeg da også i kø på en bar bagved en tro kopi af Steve Sanders!

I bedste Beverly stil har de forskellige fraternities da heller ikke holdt sig tilbage for at promovere sig selv på campus. Fyrene sidder i sofaer rundt på campus med seje solbriller, høj musik og lækre chicks (gerne dem der er medlem af et sorority) på skødet. For slet ikke at tale om den obligatoriske t-shirt med de græske bogstaver, der viser deres tilhørsforhold. Gamma, kamma, phi, you name it! Eftersigende skulle deres fester, frat parties, også være ret vilde – det må udforskes snarest :)

Jeg venter dog stadig på at møde Dylan, men måske han dukker op på stranden på Vancouver Island, hvor turen snart går til.

Udsigten fra campus

Stillehavsudsigt, ja tak!

Campus ligger virkelig flot. Det kan godt være at udsigten til søerne fra uni hjemme i København er ganske fin, men her har jeg udsigt til bjergene fra klasselokalet. Slå den, CSS! Campus ligger jo lige ned til Stillehavet, og det tager ikke mere end 10 min. fra hvor jeg bor at smutte derned. Awesome! Fik jeg nævnt at stranden hernede er en nudiststrand? Og ja, clothing is optional, som der står på skiltene.

Fairview

Wreck Beach ved campus (dog uden nøgne mennesker her...)

Jeg bor i et rigtig hyggeligt område, der hedder Fairview, der er en lille by i byen her på campus. Vi har endda vores egen kaffebar, The Beanery, hvor jeg vist allerede er blevet stamkunde. En americano eller en latte to go er bare et hit! De to søde danske piger, jeg hænger meget ud med, Rosa og Helene, har da også givet mig kælenavnet Lise Latte Lybeck. Ha, ha! :-)

Her i Fairview deler jeg lejlighed med 3 andre piger. Emily, der canadier, Liz, der er amerikaner og Pamela, der er mexicaner. De er rigtig søde og her er rart at være. Mit værelse er meget fint – jeg har endda walk in closet – og efter en tur i Ikea (der lige så godt kunne have været den i Gentofte) er det også muligt at lave mad her. Lidt ligesom at flytte hjemmefra igen – alt det billigste ned i vognen – all made in China. I vores køkken har vi en del flere køkkenmaskiner end der vist er standard på et dansk kollegium… Det er jo klart at man både skal have en mikroovn, opvaskemaskine, toastmaskine, riskoger og selvfølgelig en brødrister, der også kan koge æg!

Vores spisestue

Der er en rigtig hyggeligt stemning i Fairview, hvor der bor en del andre udvekslingsstuderende. Det minder egentlig lidt om at være på efterskole igen. Man smutter lige over til hinanden, og når jeg har timer, går jeg jo bare lige derover. Godt nok er afstandene lidt længere end i Tølløse ;-)

Husk det nu! 

Be on time!

De første dage deltog jeg i et introduktionsprogram for internationale studerende. Vejret var strålende, og det var humøret bestemt også, idet nogle af de workshops, jeg deltog i, faktisk var meget underholdende. Det var nok ikke helt meningen, at de skulle være det, men i løbet af de første dage lærte jeg både at man skal komme til tiden når man har undervisning, at man skal tage flere lag tøj på, hvis man fryser, at det kan være en god ide at bruge en paraply når det regner, og hvordan man skal opføre sig i bussen. Havde de fortalt os, hvordan man koger et æg, havde den været lige i øjet! Men selvfølgelig er det også forskelligt hvor man kommer fra i verden – og hvor gammel man er! 

Ellers var det nogle rigtig fine introdage, hvor vi var inddelt i grupper med andre internationale studerende, så jeg fik mødt en masse mennesker.

Introdage

Back to school

Mødet med det canadiske universitetssystem har været en blandet oplevelse. På nogle områder er det som at være tilbage i gymnasiet. Grundlæggende er de mere kvantitative anlagt i forhold til afleveringer og deltagelse. De sidste fire års totale passivisering i det danske universitetssystem bliver nu gjort til skamme, for her diskuteres der i timerne. Det er på nogen områder rigtig fint og interessant, fordi man rent faktisk skal tage stilling til det, man læser. På den anden side kan det hurtigt blive meget usagligt fordi diskussionen ofte tager udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer frem for det man har læst eller den faglige kontekst.

Næsten alle mine undervisere er til gengæld meget engagerede og dedikerede. De fleste bestræber sig på at lære vores navne at kende selvom der er 40 på holdet, hvilket man jo aldrig ville opleve derhjemme. Samtidig betyder 3 ugentlige afleveringer også, at jeg rent faktisk får feedback fra min underviser hver uge. Også en hel ny verden! Men der skal godt nok produceres en masse skriftligt, så det kræver lidt tilvænning ikke at nusse alt for meget med hver aflevering – det er der simpelthen ikke tid til.

Helene, Rosa og mig foran biblioteket, 

hvor der bliver brugt en del timer. 

Heldigvis har de god kaffe!

Jeg har 5 spændende fag, bl.a. et om canadisk udenrigspolitik, et fag om Canadas historie efter Anden Verdenskrig og et sociologifag om forskellige samfundsmæssige problematikker i forholdet mellem First Nations people (Canadas oprindelige befolkning) og resten af den canadiske befolkning. Et meget spændende fag, der vidner om at kolonialismens konsekvenser stadig spøger her i Canada.

Samtidig er der ingen tvivl om, at jeg befinder mig i Nordamerika. For eksempel vidste min underviser i et fag, jeg tager på sociologi om sociale bevægelser, ikke hvad COP15 var for noget. Hmm… og hun har speciale i politisk aktivisme!

De seje T-birds piger

Fritid

Fritiden er ikke svær at fylde ud. Her er søde mennesker at hænge ud med, spise aftensmad med, drikke rødvin med osv. og så er der er masser af aktiviteter og tilbud på campus. UBC har et jo et hold (de hedder Thunderbirds, eller bare T-birds, når man har meldt sig ind i fanklubben….) indenfor nærmest enhver sportsgren. I forrige weekend så vi amerikansk fodbold, og i sidste weekend var turen så kommet til det kvindelige ishockey hold. Det er sgu nogle seje tøser! Sport er integreret på en hel anden måde i universitetet end derhjemme, og det nyder vi godt af.

Yoga er det helt store hit her på Vestkysten, så selvfølgelig har jeg fået anskaffet mig en yogamåtte (tak til Rosa for gode råd og levering!) og meldt mig ind i en studenterdrevet klub her på campus. Jeg er vist en hippie dippie in spe. Snart vader jeg også rundt på campus i mine joggingbukser, min UBC sweatshirt og min chai latte (lavet på soyamælk, naturligvis) :-)

Wreck beach

Nå ja, så er der jo shoppingture til downtown, billig sushi, festerne, øl midt i en arbejdsuge og alt det andet. Life is good in Vancouver, eh!

Bjørne, busture og byliv

Mere hiking

Min sidste dag i Banff havde jeg tilmeldt mig en vandretur men en lokal vandreklub. Det var jo helt perfekt for mig, da jeg var på udkig efter nogle hikingbuddies. 

På vej mod Egypt Lake

Vi var da også en international flok; en australier, to tyskere, to italienere, en englænder, en fransk-canadisk guide og så mig. 

Vi vandrede 26 km den dag, og Rocky Mountains er jo ikke lige så fladt som Danmark eller Ontario, for den sags skyld, så det var noget af en tur! Men meget smukt, og nogle søde mennesker af følges med. Og så er der jo ikke noget som den følelse, man har i kroppen bagefter sådan en tur. Træt, men med en følelse af velvære. 

Lake Louise

Lake Louise, der også ligger i Banff National Park, var mit næste stop. Da jeg ankom tidligt på dagen, besluttede jeg mig for at leje en cykel for at køre de ca. 13 km, der var ud til en eftersigende fantastisk flot sø. Det er den, der pryder forsiden af Lonely Planet guiden til Canada, og det er et af de mest fotograferede steder i Canada. Så den sø skulle da ses! På informationskontoret i byen havde de godt nok fortalt at vandrestien til søen var lukket på grund af bjørnene, men at det var helt fint at køre på vejen, hvor bilerne jo også kører. Jeg slog koldt vand i blodet, og kæmpede mig et par kilometer op af en meget stejle vej. Pludselig begyndte bilerne at stoppe og min puls at stige (endnu mere end hvad bakken kunne forårsage). Der, lige langs vejkanten, var der da også en bjørn, der guffede bær. Mens bilisterne havde travlt med at stige ud af bilerne og tage billeder, fik jeg travlt med at komme tilbage til byen! Ingen cykeltur til mig, tak!

Ja, nåede jo ikke at få et billede af bjørnen,
men den så cirka sådan her ud...

Da chokket havde lagt sig konstaterede jeg, at man er rimelig stocked, når man ikke har en bil, især i Lake Louise, hvor selve søen Lake Louise f.eks. ligger 5 km uden for byen, og vandrestierne dertil var lukket pga. bjørnene. Man bestemmer selvfølgelig selv om man vil følge de retningslinjer, men i Banff har de sågar vedtaget en lov om, at man flere steder skal være mindst 4, der går sammen. Ellers får man en bøde, hvis man støder på park rangeren, eller bliver spist, hvis man møder bjørnen inden da…

Ja, det er nu noget andet end at cykle en tur i Dyrehaven derhjemme!

At last - Moraine Lake

I stedet bookede jeg en bustur til dagen efter, hvor jeg endelig fik den flotte sø, Moraine Lake, at se. Busturen førte mig også til Yoho National Park, der ligger lidt længere nord på. En rigtig fin bustur, af den rigtig turistede slags, hvor man kører fra sted til sted, hopper ud, tager et billede og hopper på igen. Jeg tror, der er rigtig mange, der oplever nationalparkerne på den måde, og canadierne er da også glade for deres biler, men jeg synes nu også det er meget fedt, når man kommer længere væk end 10 meter fra parkeringspladsen. 

Destination: Jasper National Park

Undervejs stoppede vi ved Columbia Icefields, der er områdets største gletcher. Her skiftede vi bus til en særlig crazy en af slagsen, der kunne køre helt op på isen. Der var koldt deroppe, men meget flot!

Crazy Canadians!

Turen endte i Jasper, hvor vi jeg boede på et hostel, der lå lidt uden for byen ved foden af et bjerg. Den eneste måde man kunne komme til og fra hostellet var med en shuttlebus, og eftersom den sidste gik klokken fem om eftermiddagen, var alle ligesom strandet derude om aftenen. Men det skabte en god stemning og fællesskabsfølelse. Privatliv var der ikke så meget af – med 30 mennesker på samme værelse eller sovesal er vel en bedre beskrivelse. Det var helt som at være tilbage på hyttetyr i 3. klasse i Ganløsehytten!

Anita og mig på toppen af bjerget

Det lokale bjerg

Dagen efter jeg ankom, besteg jeg så det bjerg, vi boede på. Det var en ret høj stigning, men de tre timer, det tog at komme op på toppen var det hele værd. Udsigten var intet mindre end fantastisk med sneklædte bjerge i alle retninger. 

Jeg fulgtes med en sød schweizisk pige fra mit hostel, Anita, der som den ældste i søskendeflokken havde besluttet at forlade gården derhjemme i den schweiziske landsby for at opleve den store - ifølge hendes forældre - farlige verden.

Uhm!

Mountainbike og kolde øl

I Jasper mødte jeg også nogle af dem, jeg havde mødt tidligere i Banff og Lake Louise, blandt andet en hollandsk pige, Marye, som jeg var ude at mountainbike med en af dagene.

Efter et par timer på cyklerne tog vi tilbage til hostellet og nød en kold øl i sensommersolen. Skønt!

Maligne Lake

Endnu en sø...

Den sidste dag i Jasper var jeg ude at sejle på endnu en flot sø. Formiddag, solen skinner,  spejler sig i det kolde gletchervand. Fuglesang. Ren idyl. 

Absolut et af de flotteste steder, jeg har set i Rocky Mountains.

Vancouver, here I am!

I torsdags ankom jeg så til Vancouver sent om aftenen efter en sidste lang tur i den legendariske Greyhound bus. Jeg ankom lige midt i festen, for hostellet ligger i Vancouvers svar på Vesterbro, nok den lidt mere kedelige del af Vesterbro (som i det første stykke af Vesterbrogade med Scala osv.) En af butikkerne over for hostellet hedder ”Dare to Ware” – det siger vist det hele! De to sidste dage har jeg gået rundt, fået købt mig en Mac (og jeg elsker den allerede), drukket en masse latte to go og tjekket byen ud. Der er mange hyggelige kvarterer, og byen er omgivet af bjerge, så ind imellem bygninger kan man skimte bjergtoppene. Nice feature! 

Bjergene gemmer sig i baggrunden

SoMa

I dag tog jeg bussen ud til et hipt kvarter, SoMa (South of Main Street), og nu har jeg fundet stedet hvor alle cowboyskjorte-sejlersko-typerne bor (vist også kaldet hipsters, måske Kasper og Magnus kan hjælpe til med den defitition…). Der var en masse fede vintage- og tøjbutikker, men også nogle rigtig hippie-agtige butikker med batiktryk i alle afskygninger. Men ikke mindst var der hyggelige cafeer og helt almindelige canadiere, der var ude at nyde lørdagen. Her til aften har jeg spist sushi i West End, Vancouvers homo-kvarter, så kan det vist ikke blive mere storbysagtigt!

En af de ting, jeg har lagt mærke til ved byen er antallet af hjemløse. Der er virkelig mange mærkelige eksistenser, der bor på gaden. De fleste virker meget fredelige og på nogle måder mindre usle end de hjemløse i København. Men antallet af folk, der bor på gaden siger nok noget om det canadiske samfund, der på det område nok minder en hel del om USA, selvom de fleste canadiere gør en stor dyd ud af at fortælle, at der er en forskel på dem og den store nabo. Netop dette med at finde sin nationale identitet virker som et stort issue herovre. I hvert fald i de bøger om Canada, jeg er faldet over, og ifølge nogle af de canadiere, jeg har snakket med. Det bliver spændende at lære mere om denne søgen efter hvem canadierne egentlig er. 

I køjen over mig på hostelværelset sover en kinesisk pige, der også skal læse på UBC, så nu har jeg allerede en, jeg kender… Jeg glæder mig meget til at komme ud på campus i næste uge og se, hvor det er, jeg skal spendere de næste 4 måneder. 

Paa vej mod The Rockies

Niagara Falls
Med oemme foedder efter gaarsdagens vandretur tog vi tirsdag i sidste uge til Niagara Falls. Marianne, som vi boede hos, koerte os dertil i deres benzinslugende kaempe Ford. Ikke miljoevenlig, men meget komfortabel! Vi havde en masse stop og detours paa vejen, fordi Marianne selv har boet i omraadet, saa vi fik sjove anekdoter og info med paa vejen.

Niagara Falls

Vandfaldet er imponererende - ikke mindst lyden, men ogsaa alt den taage, vandet laver. Det er heldigt for canadierne, at de har den bedste udsigt, for det er ikke faa penge, der bliver tjent paa det vandfald. USA ligger lige paa den anden side, og man kan se det amerikanske flag blafre i baggrunden, naar man stirrer sig blind paa de enorme vandmasser.








Dagen efter hjalp vi Thora og Marianne med at flytte for en af deres venner, der skal paa plejehjem. Det var rart, at vi ogsaa kunne hjaelpe dem efter 4 dage med stor gaestfrihed og mange gode oplevelser.


Retur i Toronto sagde jeg farvel til drengene, der skulle et par dage til NYC inden de ender upstate. Good luck in Troy til mine soede travel mates!




Lake Superior
Jeg selv tog en bus vestpaa, og moedte en soed tysk pige paa bussen. Der er mange tyskere paa rejse i Canada, ogsaa mange piger, der rejser alene, saa det er hyggeligt at snakke med dem og faa holdt det tyske lidt ved lige. I Toronto var der saagar en tysk pige, der sagde, at jeg havde Berliner-accent. Det er jo ikke det vaerste kompliment, man kan faa!

Udsigten fra lodgen

Efter 14 timer i bus ankom jeg til et vidunderligt sted ved Lake Superior i Ontario. Soeen er den stoerste ferskvandssoe i verden! Rock Island Lodge hed stedet, og det ligger meget smukt lige ned til soen. Folkene paa lodgen var virkelig rare - det var som at besoege nogle gamle venner. Den foerste aften blev jeg inviteret over paa oel hos den jaevnaldrende staff (medarbejderne), fordi der ikke var saa mange gaester paa lodgen. Den ene var fra New Zealand, og den anden havde ogsaa rejst der, saa vi fik rigtig udvekslet ekstemsports-minder :)


Kayaking
Dagen efter jeg ankom var jeg ude og sejle kajak paa Lake Superior med en midaldrende kvinde, Louise og hendes niece. Louise havde besluttet at hun ikke laengere ville vaere en wimp (toesedreng) og ville ud og opleve noget, saa for hende var det foerste gang i en kajak. Sej beslutning, synes jeg! Hun var meget imponeret over, at jeg rejset alene. Selv ventede hun paa den rette rejsemakker...

Kajaktur paa Lake Superior

Kajakturen var en super flot oplevelse. Awesome, som de siger meget herovre! En spejlblank soe, helt klart vand, sol i ansigtet... hvad mere kan man forlange?



The Greyhound
Tre skoenne dage blev det til paa lodgen, og saa hoppede jeg ellers endnu engang paa en Greyhound bus med kurs mod vest og Rocky Mountins i provinsen Alberta. At rejse med Greyhound er i sig selv et sociologisk studium: En midaldrende kvinde med gebis, en gaahaaret mand med aegte tyskerfrits, maend med store tatoveringer, der udnytter hvert stop til at snuppe en smoeg, fyrer, der diskuterer computerspil kl. 6 om morgenen og ikke mindst andre internationale unge som mig selv, der er midt i et canadisk eventyr (eller som er lige saa skoere som mig og har besluttet at krydse kontinentet i bus!). Paa min sidste tur sad jeg ved siden af en aeldre kvinde, der var paa vej hjem fra kemoterapi, men som alligevel havde et stort overskud og var meget interesseret i at hoere om mine planer i Canada.


Generelt er det ikke den canadiske overklasse, der rejser med bus, men helt almindelige canadiere i alle aldre - men nok mest dem fra de lavere indkomstgrupper. Faelles for dem er, at de er venlige (og storrygende!)


Undervejs havde jeg et stop i Winnipeg, der ligger lige midt i Canada. Det var nu ikke noget at skrive hjem om, men jeg ankom ogsaa paa en regnfuld soendag, saa det er jo heller ikke de bedste odds. Men der var en seng at sove i, og saa var det ellers 24 timer til Rocky Mountains - eller The Rockies, som canadierne kalder dem.

Banff by

The Rockies
Her ankom jeg i gaar morges i byen Banff, der er udgangspunkt for Banff National Park. Selve byen er meget turistet, men egentlig meget hyggelig og meget overkommelig. Efter et par timer paa den lokale Starbucks (kaffe og gratis internet er ikke nogen daarlig kombination), besluttede jeg mig for en tur i the Upper Hot Springs, der er et spa-agtigt koncept. Det ligger lidt op af et bjerg, og jeg besluttede mig for at gaa derop i stedet for at tage bussen. I ca. et kvarter gik jeg i et skovomraade, hvor der ikke rigtig var andre mennesker, og jeg formaaede selvfoelgelig at freake mig selv helt ud og piske en stemning op, for der er jo bjoerne paa de her kanter (og det er ikke bare noget, de siger for sjov!)! Saa besluttede jeg mig for, at jeg nok fremover skal finde nogle hikingbuddies! Men der var ikke grizzly bjoerne i sigte og jeg kunne aande lettet op og hoppe i det varme vand.


All the way to the top!
I dag har jeg besteget et 2400 meter hoejt bjerg, der ligger lige ved byen. Jeg fulgtes med to soede piger fra mit hostel, Marya fra Holland og Yoki fra Japan.

Marya, mig og Yoki paa toppen af Mount Sulphur

Det tog ikke mange timer at komme op paa toppen, men det var stejlt! Paa toppen kunne vi saa med fryd se paa alle de andre, der havde taget gondolen op, som er den anden mulighed for at naa toppen. Der var en helt fantastisk udsigt deroppe fra - bjerge saa langt oejnene raekker i alle retninger. Saa smukt!


Vi tog gondolen ned, og der koerer man bogstaveligt talt lige ind i en Starbucks kaffebar. Paa en eller anden maade meget sigende for Banff. Storbyen er ogsaa kommet til The Rockies.

Udsigt til Banff by og dal fra toppen

Toronto og omegn

Toronto

Den første uge i Canada har været fyldt med sjove oplevelser og søde mennesker. I tirsdags landede jeg i Toronto, hvor jeg mødtes med min barndomsven Kasper og hans ven Magnus. De skal læse et semester i New York State til september, men tager lige en bid af the Canadian Adventure først.

CN Tower

Toronto byder på lidt af hvert – fra Chinatown til hyggelige gader, der minder om London. Andre steder rækker skyskraberne mod himlen og minder om New York City.

En tur op i CN Tower i Toronto er obligatorisk for et besøg i Toronto, og vi gik også lige i turistfælden. Men udsigten var nu flot.

En eftermiddag satte vi os på en udendørs bar med en kold fadøl, som hurtigt blev til flere. Her mødte vi to lokale piger – eller kvinder – for som den ene sagde til os, da vi fortalte hvor gamle vi var: 'You are just babies' :-)  De arbejdede med børneteater i Toronto, og de gav os en masse inside non-lonely planet tips til byen. De var rigtig søde og sjove at hænge ud med, og den ene havde sågar danske rødder og hed Hansen til efternavn.

Næste dag fulgte vi pigernes råd som førte os til et hipt upcoming kvarter, hvor vi fik shoppet og spist på en meget lokal asiatisk restaurant.

På bar med de lokale i Toronto

Canadierne er utrolig venlige og snaksaglige. For eksempel skal de i butikkerne lige høre hvor man er fra og hvad man laver her – og det er uanset om man køber noget eller ej.

Rockwood

I fredags drog vi så vest på til Rockwood– ca. 75 km uden for Toronto, hvor Magnus har noget familie. Her har vi et helt hus for os selv, der kun bruges af ejeren til at holde jul i, så spisestuen er fyldt med julepynt og andre danske klenodier, f.eks. et skønt billede af dronning Margrethe og Henrik :-)

Thora og Marianne, som vi besøger her, er meget venlige og nogle rare mennesker. Selvom de er to damer, der er oppe i årene (Thora er 83!) sidder de bestemt ikke stille. I lørdags kørte vi med dem til et drag race, der er et meget nordamerikansk fænomen. Her kører alle former for køretøjer (biler, motorcykler, snescootere og hjemmelavede konstruktioner) om kap om den bedste tid på en forholdsvis kort bane. Det kan nok være, at vi fik hjulspind og hestekræfter den dag!

Drag race

Det er en helt livsstil for dem, der deltager i løbet. De har deres campingvogne stående på området, og tager så derud i hver weekend med hele familie for at kører race. De har alle en golfbil, som de kører rundt i på området, så de ikke skal gå – alt hvad der har en motor er mere end velkomment her!

Amerikansk fodbold 

I går, søndag, var vi til amerikansk fodbold for at se Thoras barnebarn på 13 spille sæsonens sidste kamp, så der var en pokal på spil. Der var nok lige et par eller 100 flere tilskuere end man ville se til en gennemsnitlig teenage fodboldkamp i Danmark. Forældre, bedsteforældre, søskende og venner kommer for at heppe og støtte spillerne. Og det er med bannere, ansigtsmaling og kampråb. Undervejs spiser de så hotdogs og burgere og drikker slushice i neonfarver. 

Go Lions!

Stemningen var i top og holdet med Thoras barnebarn vandt kampen efter at barnebarnet havde lavet et touch down i kampens afgørende face. En rigtig amerikansk søndag!

Hiking

I dag, mandag, har vi gået 25 km i nærheden af hvor vi bor i et skønt grønt område. Her er ikke så mange klipper - naturen minder egentlig lidt om det sydlige Sverige, men her er meget grønt, frodigt og flot.